Månedlig Arkiver: maj 2020

Grenache

Grenache er en af de mest plantede druesorter i verden. Den dyrkes hovedsagelig i den vestlige del af Middelhavsområdet, dvs. Sydfrankrig og Spanien, hvor den trives fint i de tørre, varme og forblæste områder. Druen stammer sandsynligvis fra Spanien, hvor den kaldes Garnacha. Den dyrkes også på Sardinien, hvor den kaldes Canonnau. Grenache dyrkes oversøisk i Australien, Californien og Sydafrika, hvor den ofte indgår i det vi kalder en GSM-blanding bestående af Grenache, Syrah, Mourvèdre.

Grenache giver kraftige og alkoholrige vine og lagres ofte i store, gamle egetræsfade kaldet foudre, men ellers er vinbønderne normalt forsigtige med at lagre den på træ og meget sjældent i ny eg. Vinen får ofte en lækker sødlig og frugtig stil med duft og smag af jordbær og kirsebær. I de ædleste vine oplever man desuden duft af brombær, oliven, krydderurter, læder og sort peber. Typisk for grenache er også, at farven på vinen ændrer sig med alderen, så den bliver lysere rød med brunlige nuancer. Grenache bruges ofte i blanding med andre druer og tilfører sødme og alkohol til den færdige vinblanding. Men tag ikke fejl. Nogle vinbønder er specialister i at lave lyse og lækre vine i en lettere, næsten burgundisk stil. Men det hører til sjældenhederne. Normalt er Grenache vinene kendetegnet ved at være mørke, kraftige og frugtdrevne og med en god syre.

I Frankrig dyrkes Grenache i det sydlige Rhône, hvor den er hoveddruen i de fleste cru og village distrikter, og den er således en af de tretten tilladte druer i Chateauneuf du Pape og spiller en stor rolle her. De højst værdsatte områder er, udover Châteauneuf-du-Pape, Gigondas, Vacqueyras, Rasteau og Cairanne. I det sydlige Frankrig dyrkes grenache i stor stil og blandes ofte med syrah. Det giver varme og fyldige vine, som normalt er billigere end Rhône-vinene. Men vinbønderne dernede kæmper hårdt for at komme på niveau og nærmer sig mere og mere. Hernede bliver der også produceret mængder af rosévin fra grenache.

Grenache indgår også som hoveddrue i produktionen af sydfranske dessertvine, vin doux naturel (VDN) vine, hvor druerne gæres op til ca. 5% alkohol, hvorefter der tilsættes druealkohol op til 15-17% alkohol, hvor gæringen stoppes, og efterlader en stor del af druesødmen i vinen. Denne metode er ret udbredt – også med andre druer, f.eks. muscat – og efterlader en sød, men ikke så tung, og meget frugtig dessertvin, som fremstilles efter flere forskellige metoder. De mest kendte på grenache er VDN Rasteau, VDN Maury og VDN Banyuls.

I Spanien er de vigtigste distrikter med grenache, Aragon, Catalonien og Priorat. Men den har også sneget sig ind i typiske tempranillo områder som Rioja og Navarra. I Priorat fremstilles store, kulsorte og kraftige vine, og området har med årene udviklet sig til et kult-område, og vinene derfra er blevet dyre.

Grenache er en af vores favoritter – her finder du vine med Grenache i:

Asparges-salat

Det bliver ikke nemmere! Lige nu i maj hvor de grønne asparges vælter op ad jorden, kan du nemt lave denne salat, som kan give farve og smag til de fleste retter.

Du kunne jo prøve denne salat til fisk – hvor også Riesling passer perfekt!

Du skal bruge:
1 bundt grønne asparges, ca. 500 g
50 g rucola

Basilikumolie
1 potte frisk basilikum
1 fed hvidløg
1 dl olivenolie
Saft af 1 citron
Salt og peber

Knæk den nederste “træede” ende af aspargesene. Damp dem i ca. 2 minutter, hæld koldt vand over og afdryp. Skær de afdryppede asparges i lange snitter. Skyl og slyng rucola. Anret asparges og rucola på et fad.

Kom basilikum, presset hvidløg og olie i en blender. Kør til en grøn olie. Smag olien til med citronsaft. Dryp olien over asparges-salaten.

Her findes du nogle vine lavet med Riesling som bare passer glimrende til asparges:

 

Chardonnay

Chardonnay er den mest plantede hvide drue i verden, og den bruges af vindyrkere stort set i hele verden.
Den er utrolig alsidig og kan bruges både i meget kølige klimaer og også i meget varme klimaer.
Som udgangspunkt egner den sig rigtigt godt til hvidvine lagret på fad – og f.eks. druen bag de store hvidvine fra Bourgogne og Chablis.

I Californien, hvor den faktisk er den mest udbredte drue, giver den også store hvidvine – her giver de fadlagrede store og fyldige hvidvine.

I andre lande produceres der Chardonnay vine som ikke har set skyggen af fad og dermed fremstår friske og liflige.

Chardonnay er også den største hvide drue i Champagne, hvor den i ren form giver de flotte blanc de blancs champagner, men hvor den også blandes med Pinot Noir i champagne-produktionen.

Typisk har Chardonnay noter af citrus, æble og mineralitet i de kølige vinområder, mens den spiller på nogle helt andre toner i de varme områder – her kan eksotiske noter fremkomme, som f.eks. ananas, mango og banan. Naturligvis vil de fadlagrede vine også give noter af vanille.

Her finder du vores vine, som er lavet med Chardonnay: