Domaine Des Beaumonts
Pierrick Laroche voksede op i byen Maligny og fik sin ønolog uddannelse i 2006.
I 2019 dannede han Domaine Des Beaumonts i Courgis kommunen. På små 3 ha marker producerer han Petit Chablis og Chablis. Produktionen er cirka 10.000 flasker årligt hvor cirka 50% bliver solgt i Frankrig og 50% eksporteres.
Chablis er et vinområde som hører til Bourgogne appellationen, men som ligger mere end 100 km nord for resten af Bourgogne. Faktisk ligger det kun 30 km syd for Champagne – og har også samme undergrund – og derfor er området anderledes end den sydlige del af Bourgogne. Chablis er kendt for stor mineralitet og friskhed.
Begge steder produceres de hvide vine af Chardonnay druen.
Vinene fra Domaine Des Beaumonts er dejlige og klassiske. Deres Chablis dyrkes i områderne med den mest porøse jordbund (Kimmeridgisk jordbund) som består af kalksten, ler og fossile østersskaller – og som giver en klassisk Chablis – mineralsk friskhed, høj syre og en let saltet karakter.
Petit Chablis dyrkes på marker med mere kalkholdig jord (Portlandisk jordbund), som giver bredere og mere fyldige vine, som minder mere om vinene fra det “normale” Bourgogne.
Alle vine
Alle vine

