Viser alle 11 resultater

Les Clos Perdus

Les Clos Perdus er beliggende i byen Peyriac-De-Mer i Corbières i den sydligste del af Languedoc.

Les Clos Perdus betyder De Tabte Vinmarker og henviser til de 32 forskellige parceller. De er fordelt fra Bages og Peyriac-De-Mer ved kysten syd for Narbonne. Og videre op i højlandet i Corbières og ned til den ekstreme Agly-dal i Roussillon. 

Vinmageren er australieren Paul Old, som efter 20 år som professionel danser, startede på Wine Science på Charles Sturt Universitetet i Wagga Wagga. Han startede noget helt nyt i 2003. Nemlig med at producere vin i Languedoc.

Denne store spændvidde af parceller, en god variation af druer, dyrket i så mange forskellige jordbundsforhold resulterer i nogle spændende, nuancerede og personlige vine. 

Økologi og biodynamik er i højsædet når der arbejdes med de gamle vinmarker. Nogle af markerne er over 120 år gamle, så der bliver hverken brugt pesticider, herbicider, fungicider eller kunstig gødning. I stedet bruges naturlige ekstrakter samt plante- og algepræparater for at styrke jordbundens liv. Der bliver også arbejdet efter månekalenderens retningslinjer for at respektere naturens naturlige cyklus.

Mange af markerne er ikke tilgængelige for traktorer og derfor foregår meget af arbejdet i hånden eller hestekraft. De enkelte marker gennemgås nøje med fuld fokus på de enkelte vinstokke. Perfekt pleje giver den bedste mulighed for at få perfekte druer, som er fundamentet for en perfekt vin.

For at lade terroiret komme til udtryk er holdningen hos Les Clos Perdus, at mennesket og teknikken skal træde i baggrunden. En vin skal afspejle en given årgang og et givent terroir. En god vinbonde er en, som er følsom nok til at indse et terroirs kvaliteter og habil nok til at lade disse udtrykke sig gennem vinen.