Tag Arkiver: syrah

Syrah

Syrah er en af de mest dyrkede druer i verden og dyrkes meget bredt over kloden, hvor den frembringer meget forskelligartede vine. I Frankrig kaldes druen Syrah, medens den i stort set resten af verden kaldes for Shiraz.

Syrah er en mørk drue, der kan frembringe meget forskellige vine, alt efter hvilket land den dyrkes i. I områder med varmt klima som f.eks. Australien giver den mørke, kraftige og krydrede vine, ofte med bløde tanniner og en såkaldt marmeladeagtig karakter. De dygtigste avlere har dog igennem årene udviklet deres dyrkningsmetoder og producerer i dag mange skønne, exceptionelle vine af ”shiraz”. Det gælder i Australien, men også i Chile, USA, New Zealand og Sydafrika, hvor producenterne ofte satser på enkeltdruevine, herunder ”Shiraz”.

I Frankrig, hvor Syrah dyrkes i Nord- og Sydrhone samt i Languedoc og Provence, giver druen også meget forskellige vine. I Nordrhone, f.eks. Cote Rotie og Hermitage, hvor Syrah er den eneste tilladte rødvinsdrue, giver den medio til kraftige vine med en hel del tanniner, som er præget af mørke bær, mynte, peber og med animalske noter. Her frembringes nogle af verdens bedste (og dyreste) Syrah vine af vinhuset Guigal, nemlig deres enkeltmarks vine fra Cote Rotie. I Sydfrankrig benytter vinbønderne mest Syrah som blandingsdrue sammen med Grenache og Mourvedre, hvor den medvirker med struktur og farve, typisk i det vi kalder en GMS blanding, hvor Grenache normalt udgør størstedelen.

I Italien dyrkes en del Syrah, hovedsageligt i Toscana området, hvor druen blandes med både Sangiovese og Bordeaux-druer i det vi kalder Super Toscaner vine, medens druen kun i mindre grad dyrkes i Spanien.

Her finder du vin som indeholder syrah:

SPAR 20%
kr. 159,00

Celler Josep Ventosa

Josep Ventosa Negre Prèmium 2018

kr. 109,00