Er det ved at være længe siden at du har haft gæster på besøg, så kommer her opskriften på sikker succes 😉

FORRET: DAMPEDE ASPARGES MED JOMFRUHUMMER OG AÏOLI
(Til 4 personer)

Aïoli:
Æggeblommer pasteuriserede 2 stk.
Hvidløg 1 fed
Safran et nip (kan udelades)
Dijonsennep 1 tsk.
Citron 1⁄2, saft heraf
Ekstra jomfruolivenolie 1 dl
Salt og peber

Jomfruhummere: 
Jomfruhummere 8 stk.
Smør 20 g
Dild 1 bundt
Salt og peber
Hvide asparges 1 bundt
Grønne asparges 1 bundt
Salatblade 1 bakke spæde
Brøndkarse 1 potte
Citron 1 stk. i både
Brød

  • Pisk æggeblommer med presset hvidløg, safran, sennep og citronsaft. Tilsæt olien dråbevis, og pisk til mayonnaise.
  • Smag til med salt og peber.
  • Rens og skyl jomfruhummerne i koldt vand. Tør dem af.
  • Skær eller klip jomfruhummerne igennem på langs.
  • Læg dem i et ovnfast fad, og læg små smørklatter på.
  • Drys med dild, og krydr med salt og peber.
  • Grill i 5-7 min. i ovnen.
  • Knæk den nederste, træede ende af både grønne og hvide asparges.
  • Skræl de hvide asparges fra hoved og ned, og damp dem i ca. 5 min. og de grønne i ca. 2 min., til de er møre.
  • Afkøl aspargesene, og skær dem i mindre stykker.
  • Skyl salaten, og slyng den tør.
  • Anret salat, asparges og jomfruhummer på tallerkener.
  • Drys brøndkarse over, og dryp med aïoli.
  • Servér med citron og grillet eller ristet brød.

Servér med sødmefuld vin – vi anbefaler:
La Combe Saint Paul Chardonnay
eller Weingut Groebe Grauburgunder

 

HOVEDRET: LAMMEKRONE MED HVIDLØG OG TIMIAN
(Til 4 personer)

4 lammekroner a 350 g.
6 store fed hvidløg
2 spsk. Honning
Salt
Peber
2 kviste timian
Olivenolie og smør til bruning

Jordskokker a la creme:
500 g. jordskokker
4 dl. Piskefløde
Salt
Peber

OBS! Lammekronerne kan naturligvis også grilles!

  • Lammekronerne pudses af for fedt og sener. Gem afpudset til fond.
  • Lammekronerne brunes i smør og olie på panden og lægges i et ovnfast fad. Krydres med salt og peber.
  • Hvidløgene rives groft (evt. knuses) Blandes med honning, salt, peber og timian. Blandingen smøres henover kødet.
  • Sættes i en 200 grader C. alm. ovn i 20-25 minutter.

Kødet skal hvile mindst i 15 minutter før det skæres ud.

  • Afpudset brunes af på panden. afpuds og fedtstof hældes i en lille gryde og overhældes med vand. koges ind til en fond.
  • Væden fra fadet kan også hældes i.
  • Gryden får lov til at stå lidt tid så fedtet kan samle sig på overfladen. Mel drysses over og røres godt ind.
  • Saucen sigtes og smages til med salt og peber.

Jordskokker a la creme: 
Jordskokkerne skrælles og skæres i i 2-3 mm. tynde skiver som lægges i en gryde. piskefløde hældes over og det bringes i kog og koger ca. 15 minutter til fløden tykner.

Lam og hvidløg hungrer efter Chateauneuf – vi anbefaler:

Domaine Chante-Perdrix Chateauneuf-Du-Pape 2015
eller
Domaine Des Brusquieres Chateauneuf-Du-Pape 2015

 

DESSERT: CHOKOLADE-KAGE
(Til 12 personer (ingen problemer, hvis der er for meget – glimrende dagen efter ;-))

4 æg
260 g sukker
1 dl kogende vand
300 g mørk chokolade 85 % (jo bedre kvalitet jo bedre chokoladekage!)
200 g usaltet smør

  1. Pisk æggene med 1/3 af sukkeret, til mængden er firedoblet (det tager ca. 10 minutter med en elpisker).
  2. Kog vandet og resten af sukkeret til en tyk sukkerlage. Hak chokoladen groft, og kom den og smørret i sukkerlagen. Rør, til det opløst, og tag det fra varmen. Det er vigtigt, at sukkerlagen er meget tyk, og at smør og chokolade er helt rørt ud i sukkerlagen (dette forgår også på blusset).
  3. Vend chokolademassen forsigtigt i æggemassen. Vend lidt i ad gangen og yderst nænsomt.
  4. Fordel chokoladekage dejen i en rund eller firkantet form på 20 cm med en 5 cm høj kant, foret med bagepapir. Sæt formen i et dybt, ovnfast fad fyldt med kogende vand (det er vigtigt, at vandet går helt op til kanten af formen med dejen).
  5. Bag chokoladekagen i vandbadet i 50 minutter i en 160° varm ovn. Når den har fået de 50 minutter, så stik i den med en strikkepind, og hænger der meget i, så giv den 10 minutter mere. Køl kagen af i formen, inden den vendes ud.

TIPS:

– Drys evt. din chokoladekage med lidt kakao, inden den serveres.
– Opbevar altid din chokoladekage i køleskabet. Kagen er bedst dagen efter, når den har sat sig

Vi anbefaler klart:
Domaine Des Escaravailles VDN Rouge

Vi ønsker jer en skøn aften – Velbekomme!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *