Månedlig Arkiver: juni 2020

Champagne

Champagne er mousserende vin lavet ved en sekundær fermentering (processen hvor sukker og gær omdannes til alkohol og kuldioxid), som danner kulsyre i vinen.

Champagne har navn efter den franske provins af samme navn – og kun mousserende vin fra denne region Champagne, kan opnå AOC (Appellation d’Origine Contrôlée) og kaldes champagne.

Andre mousserende vine kunne f.eks. være

  • Crèmant, Frankrig
  • Spumante, Italien
  • Cava, Spanien
  • Sekt, Tyskland, Østrig.

I Champagne har foreningen af champagneproducenter Comité Interprofessionel du Vin de Champagne (CIVC) nedsat nogle regler for producenterne, så som produktionsområder, druesorter, modningstid og andre krav. Blandt andet at champagne udelukkende kan produceres af chardonnay, pinot noir, pinot meunier, pinot blanc, pinot gris, arbane og petit meslier, men producenterne er faktisk nået til enighed om kun at bruge chardonnay, pinot noir og pinot meunier. Således siger tallene for 2018, at der dyrkes 38% Pinot Noir, 31% Meunier og 30% Chardonnay.

Champagne, der udelukkende er lavet på chardonnay kaldes blanc de blancs, men dem der er lavet udelukkende på pinot noir kaldes blanc de noirs og normalt mere fyldige.

Champagne produceres efter méthode champenoise (mousserende vine fra andre områder og lande produceres efter samme metode – her kaldes det méthode tradionnelle for at beskytte champagne brandet)

Kort og godt går det ud på at man efter den første fermentering, ja hvor juicen bliver til vin, tapper vinen på flaske og tilsætter gær og sukker for at aktivere den sekundære fermentering. Flasken lukkes i første omgang bare med en kapsel.

Herefter skal flasken ligge i mindst 15 mdr i følge AOC for at udvikle sig.

Flasken stilles på hovedet i de traditionelle flaskeholdere, som kaldes pupitres (fransk for reol), og hvor vinen gradvist, dag efter dag, drejes og lidt efter lidt kommer til at stå mere og mere lodret.

 

Denne proces hedder rémuage (fransk for oprystning) og går ud på at man vil samle al bundfaldet af gærrester, vinsten m.m. (bundfald hedder lie på fransk, bærme på dansk) ved proppen.
Efter rémuage fryses flaskens hals ned til -27 grader, så der kan åbnes og fjerne bundfaldet – denne proces kaldes decorgering. Der efterfyldes med ny champagne og den sukkermængde der skal til for at justere den ønskede sødme af vinen.
Flasken tilproppes igen med de traditionelle korkpropper og der påsættes et trådnet for at proppen ikke skal springe af.

Doseringen af sødmen går fra brut zéro/brut natural (sukkerfri), over extra brut (ekstra rå), brut (rå), extra sec (ekstra tør), sec (tør), demi-sec (halvtør) til doux (sød).

Langt størstedelen af champagne er ikke årgangschampagner og betegnes dermed som nv / non millésime / non vintage. Også verdenskendte champagner som Moët & Chandon Imperial Brut eller Veuve Clicquot Brut (”den gule enke”) er heller ikke årgangschampagner.
Det er altså en blanding af forskellige årgange. Selve blandingsprocessen – eller assemblage, som det kaldes på fransk – sker allerede mens vinen er ”stille” – altså før vinen bliver tappet på flaske og inden overgangen til mousserende vin. Derfor er det en utrolig krævende proces for vinhusene år efter år at blande sig frem til lige nøjagtig deres specielle smag af en lang række vine fra forskellige årgange.

Vintage Champagne eller årgangschampagne er en variant af champagne, som for det meste laves, når høsten har været af en ekstra god kvalitet, og derfor laver mange en champagne udelukkende på druer fra en bestemt årgang.

Årgangschampagner ligger oftest længere tid på bundfaldet inden decorgering – faktisk skal de ligge mindst 3 år på flasken, før de må sælges, og kan bl.a. derfor gemmes flere år end almindelig champagne.

Lhuillier Champagne er et familieforetagende og har lavet champagne siden 1876:

Syrah

Syrah er en af de mest dyrkede druer i verden og dyrkes meget bredt over kloden, hvor den frembringer meget forskelligartede vine. I Frankrig kaldes druen Syrah, medens den i stort set resten af verden kaldes for Shiraz.

Syrah er en mørk drue, der kan frembringe meget forskellige vine, alt efter hvilket land den dyrkes i. I områder med varmt klima som f.eks. Australien giver den mørke, kraftige og krydrede vine, ofte med bløde tanniner og en såkaldt marmeladeagtig karakter. De dygtigste avlere har dog igennem årene udviklet deres dyrkningsmetoder og producerer i dag mange skønne, exceptionelle vine af ”shiraz”. Det gælder i Australien, men også i Chile, USA, New Zealand og Sydafrika, hvor producenterne ofte satser på enkeltdruevine, herunder ”Shiraz”.

I Frankrig, hvor Syrah dyrkes i Nord- og Sydrhone samt i Languedoc og Provence, giver druen også meget forskellige vine. I Nordrhone, f.eks. Cote Rotie og Hermitage, hvor Syrah er den eneste tilladte rødvinsdrue, giver den medio til kraftige vine med en hel del tanniner, som er præget af mørke bær, mynte, peber og med animalske noter. Her frembringes nogle af verdens bedste (og dyreste) Syrah vine af vinhuset Guigal, nemlig deres enkeltmarks vine fra Cote Rotie. I Sydfrankrig benytter vinbønderne mest Syrah som blandingsdrue sammen med Grenache og Mourvedre, hvor den medvirker med struktur og farve, typisk i det vi kalder en GMS blanding, hvor Grenache normalt udgør størstedelen.

I Italien dyrkes en del Syrah, hovedsageligt i Toscana området, hvor druen blandes med både Sangiovese og Bordeaux-druer i det vi kalder Super Toscaner vine, medens druen kun i mindre grad dyrkes i Spanien.

Her finder du vin som indeholder syrah:

DKK 75,00