Er det ved at være længe siden at du har haft gæster på besøg, så kommer her opskriften på sikker succes 😉
FORRET: DAMPEDE ASPARGES MED JOMFRUHUMMER OG AÏOLI
(Til 4 personer)
Aïoli:
Æggeblommer pasteuriserede 2 stk.
Hvidløg 1 fed
Safran et nip (kan udelades)
Dijonsennep 1 tsk.
Citron 1⁄2, saft heraf
Ekstra jomfruolivenolie 1 dl
Salt og peber
Jomfruhummere:
Jomfruhummere 8 stk.
Smør 20 g
Dild 1 bundt
Salt og peber
Hvide asparges 1 bundt
Grønne asparges 1 bundt
Salatblade 1 bakke spæde
Brøndkarse 1 potte
Citron 1 stk. i både
Brød
- Pisk æggeblommer med presset hvidløg, safran, sennep og citronsaft. Tilsæt olien dråbevis, og pisk til mayonnaise.
- Smag til med salt og peber.
- Rens og skyl jomfruhummerne i koldt vand. Tør dem af.
- Skær eller klip jomfruhummerne igennem på langs.
- Læg dem i et ovnfast fad, og læg små smørklatter på.
- Drys med dild, og krydr med salt og peber.
- Grill i 5-7 min. i ovnen.
- Knæk den nederste, træede ende af både grønne og hvide asparges.
- Skræl de hvide asparges fra hoved og ned, og damp dem i ca. 5 min. og de grønne i ca. 2 min., til de er møre.
- Afkøl aspargesene, og skær dem i mindre stykker.
- Skyl salaten, og slyng den tør.
- Anret salat, asparges og jomfruhummer på tallerkener.
- Drys brøndkarse over, og dryp med aïoli.
- Servér med citron og grillet eller ristet brød.
Servér med lækker hvidvin – vi anbefaler:
La Combe Saint Paul Chardonnay 2019
eller Weingut Pfeffingen Ungstein Terra Rossa Riesling 2018
eller champagne, hvis det skal være lidt mere festligt – f.eks. Lhuillier Champagne Brut Tradition
HOVEDRET: LAMMEKRONE MED HVIDLØG OG TIMIAN
(Til 4 personer)
4 lammekroner a 350 g.
6 store fed hvidløg
2 spsk. Honning
Salt
Peber
2 kviste timian
Olivenolie og smør til bruning
Jordskokker a la creme:
500 g. jordskokker
4 dl. Piskefløde
Salt
Peber
OBS! Lammekronerne kan naturligvis også grilles!
- Lammekronerne pudses af for fedt og sener. Gem afpudset til fond.
- Lammekronerne brunes i smør og olie på panden og lægges i et ovnfast fad. Krydres med salt og peber.
- Hvidløgene rives groft (evt. knuses) Blandes med honning, salt, peber og timian. Blandingen smøres henover kødet.
- Sættes i en 200 grader C. alm. ovn i 20-25 minutter.
Kødet skal hvile mindst i 15 minutter før det skæres ud.
- Afpudset brunes af på panden. afpuds og fedtstof hældes i en lille gryde og overhældes med vand. koges ind til en fond.
- Væden fra fadet kan også hældes i.
- Gryden får lov til at stå lidt tid så fedtet kan samle sig på overfladen. Mel drysses over og røres godt ind.
- Saucen sigtes og smages til med salt og peber.
Jordskokker a la creme:
Jordskokkerne skrælles og skæres i i 2-3 mm. tynde skiver som lægges i en gryde. piskefløde hældes over og det bringes i kog og koger ca. 15 minutter til fløden tykner.
Lam og hvidløg hungrer efter Chateauneuf – vi anbefaler:
Domaine Chante-Perdrix Chateauneuf-Du-Pape 2016
eller
Domaine Des Brusquieres Chateauneuf-Du-Pape 2016
DESSERT: CHOKOLADE-KAGE
(Til 12 personer (ingen problemer, hvis der er for meget – glimrende dagen efter ;-))
4 æg
260 g sukker
1 dl kogende vand
300 g mørk chokolade 85 % (jo bedre kvalitet jo bedre chokoladekage!)
200 g usaltet smør
- Pisk æggene med 1/3 af sukkeret, til mængden er firedoblet (det tager ca. 10 minutter med en elpisker).
- Kog vandet og resten af sukkeret til en tyk sukkerlage. Hak chokoladen groft, og kom den og smørret i sukkerlagen. Rør, til det opløst, og tag det fra varmen. Det er vigtigt, at sukkerlagen er meget tyk, og at smør og chokolade er helt rørt ud i sukkerlagen (dette forgår også på blusset).
- Vend chokolademassen forsigtigt i æggemassen. Vend lidt i ad gangen og yderst nænsomt.
- Fordel chokoladekage dejen i en rund eller firkantet form på 20 cm med en 5 cm høj kant, foret med bagepapir. Sæt formen i et dybt, ovnfast fad fyldt med kogende vand (det er vigtigt, at vandet går helt op til kanten af formen med dejen).
- Bag chokoladekagen i vandbadet i 50 minutter i en 160° varm ovn. Når den har fået de 50 minutter, så stik i den med en strikkepind, og hænger der meget i, så giv den 10 minutter mere. Køl kagen af i formen, inden den vendes ud.
TIPS:
– Drys evt. din chokoladekage med lidt kakao, inden den serveres.
– Opbevar altid din chokoladekage i køleskabet. Kagen er bedst dagen efter, når den har sat sig
Vi anbefaler klart:
Domaine Des Escaravailles VDN Rouge
Vi ønsker jer en skøn aften – Velbekomme!