Champagne
Champagne er mousserende vin lavet ved en sekundær fermentering (processen hvor sukker og gær omdannes til alkohol og kuldioxid), som danner kulsyre i vinen.
Den har navn efter den franske provins af samme navn. Kun mousserende vin fra denne region Champagne, kan opnå AOC (Appellation d’Origine Contrôlée).
Det er kun mousserende vin, som er blevet dyrket og fremstillet i Champagne-området i Frankrig, som må kaldes for champagne. I området har man tilladelse til at benytte 7 druer, men det er kun få producenter, som bruger dem alle. De 3 mest anvendte er Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier.
Metoden
Champagne produceres efter méthode champenoise (mousserende vine fra andre områder og lande produceres efter samme metode – her kaldes det méthode traditionnelle for at beskytte brandet).
Flasken stilles på hovedet i de traditionelle flaskeholdere, som kaldes pupitres (fransk for reol). Herefter bliver vinen gradvist, dag efter dag, drejet og lidt efter lidt dermed til at stå mere og mere lodret.
Denne proces hedder rémuage (fransk for oprystning) og går ud på at man vil samle al bundfaldet af gærrester, vinsten m.m. (bundfald hedder lie på fransk, bærme på dansk) ved proppen.
Efter rémuage fryses flaskens hals ned til -27 grader, så der kan åbnes og fjerne bundfaldet – denne proces kaldes decorgering. Der efterfyldes med ny champagne og den sukkermængde der skal til for at justere den ønskede sødme af vinen.
Flasken tilproppes igen med de traditionelle korkpropper og der påsættes et trådnet for at proppen ikke skal springe af.
Kort og godt går det ud på at man efter den første fermentering, ja hvor juicen bliver til vin, tapper vinen på flaske og tilsætter gær og sukker for at aktivere den sekundære fermentering. Flasken lukkes i første omgang bare med en kapsel.
Langt størstedelen af vinene bliver produceret som almindelig champagne uden årgang – standard eller non-vintage (der betyder uden årgang).
Af produktionen bliver kun ca. 20% til årgangs-champagne.
Alle vine
Alle vine
Alle vine
Alle vine
Alle vine
Alle vine
Alle vine
Champagne
Champagne
Champagne
Champagne