Viser alle 4 resultater

Joh. Jos. Christoffel Erben

Weingut Joh. Jos. Christoffel Erben ligger idyllisk i den lille by Ürzig i hjertet af Mosel.

Vinhuset går 400 år tilbage og ejer i dag fantastiske parceller på topmarkerne Ürziger Würzgarten og Erdener Treppchen.
Faktisk er familien en del af et fantastisk vineventyr i Mosel – tilbage i 1911 blev der nemlig delt arv ud af Mathias Prüm – til de 7 børn.
Disse 7 arvinger videreførte Prüms jordlodder og er i dag kendte som f.eks. Joh. Jos. Prüm, S. A. Prüm, Dr. Loosen, Pauly-Bergweiler – og Joh. Jos. Christoffel.

I 2020 overtog Hans-Leo Christoffel og Robert Eymael fra Mönchhof ejerskabet og driften – før det var det den legendariske “KaJo” – Karl Josef Christoffel som ejede og drev stedet.
I årtier har Christoffel været garant for typisk Moselvin af høj kvalitet.

Deres riesling-planter – nogle af dem over 100 år gamle – står stolt på de meget stejle skråninger – og alle må høstes med håndkraft da skråningerne umuliggør andre metoder at høste på.

De “røde” Ürziger Würzgarten lava-skråninger giver fantastiske og finesse rige kabinett-vine og kraftfulde spätlese-vine fra de gamle stokke. Vin marken ligger midt på en af de stejleste skråninger i hele Mosel på op mod 70%.
Her produceres også deres grand cru vin Ürziger Würzgarten GG.
Fra Erdener Treppchen marken, som er med blå skifer i jordbunden, fås mineralske og intense kabinett og spätlese-vine.

Høstudbyttet bliver helt naturligt lavt, da vinranker har hårde forhold – nogle står decideret barrodet på de stejle skråninger – hvilket giver intense vine af meget høj kvalitet. Produktionen foregår i den historiske vinkælder fra år 1177 – gæringen startes spontant med de gærceller som lever i den gamle kælder – fermenteringen sker langsomt og vinen modnes på de gamle vinfade.

Klassiske moselvine af høj kvalitet!