Viser et enkelt resultat

Jules Taylor Wines

Jules Taylor blev født i Marlborough i de samme år som de første vinranker blev plantet, så man kan godt sige at Jules er opvokset med Sauvignon Blanc.
Med rødderne dybt forankret i Marlborough har hun skabt nogle af de mest kendte og mest succesfulde vine.
Efter nogle år i Piemonte og på Sicilien vendte hun tilbage for at skabe fantastiske vine.
 
I 2021 blev hun udråbt som “New Zealand Winemaker of the Year” af det Australske magasin Gourmet Traveller Wine for hendes vine og hendes arbejde for vinbranchen. Jules er den første vinproducent fra Marlborough som har opnået denne status.
 
Hendes store erfaring med Marlborough – hendes hjemegn – giver hende muligheder for at finde de rigtige områder. Hun vælger ikke den centrale Wairau Valley som mange andre dyrker i – hvilket betyder at Jules Taylors Sauvignon Blanc vine er sprængfyldte med tropiske frugter og citrus frem for stikkelsbær og paprika.
 
Vinene:
Der produceres 3 forskellige linjer på vingården.
  • The Better Half produceret af George, ægtemanden til Jules – eller “den bedre halvdel” – og vingårdens “entry-level” vin.
  • Jules Taylors klassiske vine – fantastiske vine af meget høj kvalitet.
  • Jules Taylor OTQ – OTQ står for On The Quiet – eller de vine som Jules bare gerne vil beholde helt for sig selv – også hemmelig for ægtemanden George. Det er enkeltmarksvine af meget høj kvalitet og begrænset mængde.
Bæredygtighed:
Jules Taylor Wines er en lille vingård og de forsøger at sætte et så begrænset aftryk på miljøet som muligt.
Der forsøges at reducere CO2-udledning på alle fronter – i produktionen, på kontoret og i salgsleddet.
Jules indførte også en 4 dages arbejdsuge i 2021 for at sikre at alle ansatte har en god balance mellem familie-tid og arbejde.
De har også påbegyndt et projekt med at genplante det lokale Opawa-vådområde omkring vingården med oprindelig beplantning for at øge biodiversiteten og fremme hjemmehørende fugleliv.