Viser alle 9 resultater

Didier Regnaudot ved sine marker

Jean-Claude Regnaudot & Fils

Didier Regnaudot, som i dag driver domainet i den lille landsby Dézize-les-Maranges, er fjerde generation. Ligesom sin far Jean-Claude og bedste- og oldeforældrene holder Didier sig til traditionerne og hylder den måde at lave vin på.

Området ligger ca. 400 meter over havets overflade så det er et relativt køligt område og druer modner senere end nogle af byerne længere mod nord. Derfor er druerne også mere beskyttet mod råd.

Idylliske Dézize-les-Maranges

Historisk set var de røde vine fra Maranges kendt som nogle af de mørkeste vine fra Côte d’Or – vine med en stor syre som krævede noget alder før de var til at komme i nærheden af. I nyere tid er der plantet flere hvide druer og der kæles mere for de røde, så de er tilnærmelige allerede i en ung alder.

Der bliver arbejdet med gamle Pinot Noir stokke – de fleste plantet lige efter Anden Verdenskrig – på de stejle skråninger øst for Dézize. Og han producerer både vin fra marker beliggende i Maranges og Santenay kommunerne, men også på 1. Cru marker i begge byer. Blandt andet ejer han 1 hektar på 1. Cru marken “La Fussière”, en halv hektar på 1. Cru marken “Les Clos Roussots” og en lille stump på en kvart hektar på 1. Cru marken “Clos Des Loyères”.
Se kort over Maranges her fra “Le Vins De Bourgogne”

Opskriften er enkel – passioneret og seriøst arbejde i marken, manuel høst, gæring på betonfade, lang skindkontakt, 11-12 måneders lagring på egetræsfade og til sidst tapning uden brug af klaring eller filtrering. Der er ikke så meget slinger i valsen!

Didier laver desuden også en smule hvid Bourgogne.