Kategori Arkiver: Vinfakta

Mourvèdre

Mourvèdre er en rustik, klassisk drue fra Middelhavsområdet, som oprindeligt stammer fra den nordlige del af Spanien. Mourvèdre trives godt i varme, da den blomstrer og modner sent.
 
En spansk oprindelse antydes af synonymet Mataro, som bruges i nogle lande, en by i Catalonien. Ligeledes ligger der en by ved navn Murviedro i Valencia.
I Spanien kaldes den Monastrell, og altså Mataro i Sydaustralien, Californien og Argentina. 
Mourvèdre bruges mest i Frankrig, hvor den er ret udbredt i Bandol i Provence, i Languedoc-Roussillon og i Rhône.
 
I duften giver Mourvèdre brombær, violer og et strejf af stald. Vinen er rig på tanniner og syre. Typisk har smagen syrlige brombær, søde sveskeblommer, grillet kød, urter og lakrids. Ung Mourvèdre kan være grov i udtrykket, men udvikler kompleksitet med lagring. Lagring kan give toner af tobaksblade, læder, jord, svampe og fyrnåle. Den er mest brugt i blandinger, men nogle producenter er så modige at lave vine på 100% Mourvèdre. Nogle steder bruges den også til at lave holdbare rosévine.
 
Nedenfor finder du nogle vine, som indeholder Mourvédre:
 

Riesling

Når man taler om Riesling, tænker de fleste først og fremmest på Tyskland, hvor den er den vigtigste drue. Men faktisk har Riesling sin oprindelse i Frankrig, hvor den primært dyrkes i Alsace, ligesom druen også er meget anvendt i Østrig.

Riesling regnes for en af de fineste, hvide druer i skarp konkurrence med Chardonnay.  Den er meget alsidig, idet den kan danne grundlag for fremragende vine af vidt forskellig karakter lige fra helt tørre, knivskarpe, mineralske vine hen over mildere og sødere typer til helt søde dessertvine, hvor gæringen stoppes tidligt og efterlader en større eller mindre grad af restsødme i vinen. De søde vine fremstilles også af meget modne druer, som evt. er angrebet af ædel råd, som i Sauternes, samt af frosne druer, kaldet Eiswein, hvor det frosne vand efter presningen adskilles fra den søde druemost, hvorefter gæringen igangsættes. Denne vin er meget sjælden og dyr, idet det ikke er hvert år, der kan produceres Eiswein pga. manglende frost.

Riesling giver aromatiske vine, i tørre versioner med duft af hvide blomster (hyld) og citrus,  medens de søde og halvsøde vine går over i retning af gule frugter som ananas, abrikos og fersken, men altid med en fremragende balance mellem syre og sødme. Riesling af god kvalitet kan lagre i mange år, hvor den udvikler sig smukt og ofte opnår den specielle, lækre duft af mineraler a la petroleum. Endelig er Riesling en af de druer, der bedst giver udtryk for den jordbund, hvorpå den vokser. F. eks. fornemmes ofte noter af flint, når tyske rieslingvine kommer fra skråningerne til Mosel og Rhinen, hvor flint er fremherskende.

Udenfor Europa bliver der bl.a. produceret vine af Riesling i New Zealand, Sydafrika, Canada og USA. Disse vine er også ofte lækre, men giver for det meste et andet indtryk end de Europæiske.

Her finder du nogle vine lavet af Riesling:

 

Champagne

Champagne er mousserende vin lavet ved en sekundær fermentering (processen hvor sukker og gær omdannes til alkohol og kuldioxid), som danner kulsyre i vinen.

Champagne har navn efter den franske provins af samme navn – og kun mousserende vin fra denne region Champagne, kan opnå AOC (Appellation d’Origine Contrôlée) og kaldes champagne.

Andre mousserende vine kunne f.eks. være

  • Crèmant, Frankrig
  • Spumante, Italien
  • Cava, Spanien
  • Sekt, Tyskland, Østrig.

I Champagne har foreningen af champagneproducenter Comité Interprofessionel du Vin de Champagne (CIVC) nedsat nogle regler for producenterne, så som produktionsområder, druesorter, modningstid og andre krav. Blandt andet at champagne udelukkende kan produceres af chardonnay, pinot noir, pinot meunier, pinot blanc, pinot gris, arbane og petit meslier, men producenterne er faktisk nået til enighed om kun at bruge chardonnay, pinot noir og pinot meunier. Således siger tallene for 2018, at der dyrkes 38% Pinot Noir, 31% Meunier og 30% Chardonnay.

Champagne, der udelukkende er lavet på chardonnay kaldes blanc de blancs, men dem der er lavet udelukkende på pinot noir kaldes blanc de noirs og normalt mere fyldige.

Champagne produceres efter méthode champenoise (mousserende vine fra andre områder og lande produceres efter samme metode – her kaldes det méthode tradionnelle for at beskytte champagne brandet)

Kort og godt går det ud på at man efter den første fermentering, ja hvor juicen bliver til vin, tapper vinen på flaske og tilsætter gær og sukker for at aktivere den sekundære fermentering. Flasken lukkes i første omgang bare med en kapsel.

Herefter skal flasken ligge i mindst 15 mdr i følge AOC for at udvikle sig.

Flasken stilles på hovedet i de traditionelle flaskeholdere, som kaldes pupitres (fransk for reol), og hvor vinen gradvist, dag efter dag, drejes og lidt efter lidt kommer til at stå mere og mere lodret.

 

Denne proces hedder rémuage (fransk for oprystning) og går ud på at man vil samle al bundfaldet af gærrester, vinsten m.m. (bundfald hedder lie på fransk, bærme på dansk) ved proppen.
Efter rémuage fryses flaskens hals ned til -27 grader, så der kan åbnes og fjerne bundfaldet – denne proces kaldes decorgering. Der efterfyldes med ny champagne og den sukkermængde der skal til for at justere den ønskede sødme af vinen.
Flasken tilproppes igen med de traditionelle korkpropper og der påsættes et trådnet for at proppen ikke skal springe af.

Doseringen af sødmen går fra brut zéro/brut natural (sukkerfri), over extra brut (ekstra rå), brut (rå), extra sec (ekstra tør), sec (tør), demi-sec (halvtør) til doux (sød).

Langt størstedelen af champagne er ikke årgangschampagner og betegnes dermed som nv / non millésime / non vintage. Også verdenskendte champagner som Moët & Chandon Imperial Brut eller Veuve Clicquot Brut (”den gule enke”) er heller ikke årgangschampagner.
Det er altså en blanding af forskellige årgange. Selve blandingsprocessen – eller assemblage, som det kaldes på fransk – sker allerede mens vinen er ”stille” – altså før vinen bliver tappet på flaske og inden overgangen til mousserende vin. Derfor er det en utrolig krævende proces for vinhusene år efter år at blande sig frem til lige nøjagtig deres specielle smag af en lang række vine fra forskellige årgange.

Vintage Champagne eller årgangschampagne er en variant af champagne, som for det meste laves, når høsten har været af en ekstra god kvalitet, og derfor laver mange en champagne udelukkende på druer fra en bestemt årgang.

Årgangschampagner ligger oftest længere tid på bundfaldet inden decorgering – faktisk skal de ligge mindst 3 år på flasken, før de må sælges, og kan bl.a. derfor gemmes flere år end almindelig champagne.

Lhuillier Champagne er et familieforetagende og har lavet champagne siden 1876:

Syrah

Syrah er en af de mest dyrkede druer i verden og dyrkes meget bredt over kloden, hvor den frembringer meget forskelligartede vine. I Frankrig kaldes druen Syrah, medens den i stort set resten af verden kaldes for Shiraz.

Syrah er en mørk drue, der kan frembringe meget forskellige vine, alt efter hvilket land den dyrkes i. I områder med varmt klima som f.eks. Australien giver den mørke, kraftige og krydrede vine, ofte med bløde tanniner og en såkaldt marmeladeagtig karakter. De dygtigste avlere har dog igennem årene udviklet deres dyrkningsmetoder og producerer i dag mange skønne, exceptionelle vine af ”shiraz”. Det gælder i Australien, men også i Chile, USA, New Zealand og Sydafrika, hvor producenterne ofte satser på enkeltdruevine, herunder ”Shiraz”.

I Frankrig, hvor Syrah dyrkes i Nord- og Sydrhone samt i Languedoc og Provence, giver druen også meget forskellige vine. I Nordrhone, f.eks. Cote Rotie og Hermitage, hvor Syrah er den eneste tilladte rødvinsdrue, giver den medio til kraftige vine med en hel del tanniner, som er præget af mørke bær, mynte, peber og med animalske noter. Her frembringes nogle af verdens bedste (og dyreste) Syrah vine af vinhuset Guigal, nemlig deres enkeltmarks vine fra Cote Rotie. I Sydfrankrig benytter vinbønderne mest Syrah som blandingsdrue sammen med Grenache og Mourvedre, hvor den medvirker med struktur og farve, typisk i det vi kalder en GMS blanding, hvor Grenache normalt udgør størstedelen.

I Italien dyrkes en del Syrah, hovedsageligt i Toscana området, hvor druen blandes med både Sangiovese og Bordeaux-druer i det vi kalder Super Toscaner vine, medens druen kun i mindre grad dyrkes i Spanien.

Her finder du vin som indeholder syrah:

Grenache

Grenache er en af de mest plantede druesorter i verden. Den dyrkes hovedsagelig i den vestlige del af Middelhavsområdet, dvs. Sydfrankrig og Spanien, hvor den trives fint i de tørre, varme og forblæste områder. Druen stammer sandsynligvis fra Spanien, hvor den kaldes Garnacha. Den dyrkes også på Sardinien, hvor den kaldes Canonnau. Grenache dyrkes oversøisk i Australien, Californien og Sydafrika, hvor den ofte indgår i det vi kalder en GSM-blanding bestående af Grenache, Syrah, Mourvèdre.

Grenache giver kraftige og alkoholrige vine og lagres ofte i store, gamle egetræsfade kaldet foudre, men ellers er vinbønderne normalt forsigtige med at lagre den på træ og meget sjældent i ny eg. Vinen får ofte en lækker sødlig og frugtig stil med duft og smag af jordbær og kirsebær. I de ædleste vine oplever man desuden duft af brombær, oliven, krydderurter, læder og sort peber. Typisk for grenache er også, at farven på vinen ændrer sig med alderen, så den bliver lysere rød med brunlige nuancer. Grenache bruges ofte i blanding med andre druer og tilfører sødme og alkohol til den færdige vinblanding. Men tag ikke fejl. Nogle vinbønder er specialister i at lave lyse og lækre vine i en lettere, næsten burgundisk stil. Men det hører til sjældenhederne. Normalt er Grenache vinene kendetegnet ved at være mørke, kraftige og frugtdrevne og med en god syre.

I Frankrig dyrkes Grenache i det sydlige Rhône, hvor den er hoveddruen i de fleste cru og village distrikter, og den er således en af de tretten tilladte druer i Chateauneuf du Pape og spiller en stor rolle her. De højst værdsatte områder er, udover Châteauneuf-du-Pape, Gigondas, Vacqueyras, Rasteau og Cairanne. I det sydlige Frankrig dyrkes grenache i stor stil og blandes ofte med syrah. Det giver varme og fyldige vine, som normalt er billigere end Rhône-vinene. Men vinbønderne dernede kæmper hårdt for at komme på niveau og nærmer sig mere og mere. Hernede bliver der også produceret mængder af rosévin fra grenache.

Grenache indgår også som hoveddrue i produktionen af sydfranske dessertvine, vin doux naturel (VDN) vine, hvor druerne gæres op til ca. 5% alkohol, hvorefter der tilsættes druealkohol op til 15-17% alkohol, hvor gæringen stoppes, og efterlader en stor del af druesødmen i vinen. Denne metode er ret udbredt – også med andre druer, f.eks. muscat – og efterlader en sød, men ikke så tung, og meget frugtig dessertvin, som fremstilles efter flere forskellige metoder. De mest kendte på grenache er VDN Rasteau, VDN Maury og VDN Banyuls.

I Spanien er de vigtigste distrikter med grenache, Aragon, Catalonien og Priorat. Men den har også sneget sig ind i typiske tempranillo områder som Rioja og Navarra. I Priorat fremstilles store, kulsorte og kraftige vine, og området har med årene udviklet sig til et kult-område, og vinene derfra er blevet dyre.

Grenache er en af vores favoritter – her finder du vine med Grenache i:

Chardonnay

Chardonnay er den mest plantede hvide drue i verden, og den bruges af vindyrkere stort set i hele verden.
Den er utrolig alsidig og kan bruges både i meget kølige klimaer og også i meget varme klimaer.
Som udgangspunkt egner den sig rigtigt godt til hvidvine lagret på fad – og f.eks. druen bag de store hvidvine fra Bourgogne og Chablis.

I Californien, hvor den faktisk er den mest udbredte drue, giver den også store hvidvine – her giver de fadlagrede store og fyldige hvidvine.

I andre lande produceres der Chardonnay vine som ikke har set skyggen af fad og dermed fremstår friske og liflige.

Chardonnay er også den største hvide drue i Champagne, hvor den i ren form giver de flotte blanc de blancs champagner, men hvor den også blandes med Pinot Noir i champagne-produktionen.

Typisk har Chardonnay noter af citrus, æble og mineralitet i de kølige vinområder, mens den spiller på nogle helt andre toner i de varme områder – her kan eksotiske noter fremkomme, som f.eks. ananas, mango og banan. Naturligvis vil de fadlagrede vine også give noter af vanille.

Her finder du vores vine, som er lavet med Chardonnay: